Alle har lige ret til et godt liv
Sundhed tæt på dig
Vi har brug for flere regionsklinikker og bedre sundhedstilbud i områder, hvor der er langt til alting. Alle skal kunne få hjælp – også når man bor uden for byerne.
Mennesker før systemer
Læger og sygeplejersker skal have tid til at se dig i øjnene. Det kræver ordentlige arbejdsforhold og mere fokus på nærhed og kvalitet end på skemaer og skærme.
Plads til forskellighed i sundhedsvæsenet
Sundhed er ikke ens for alle. Vi skal handle hurtigt, når børn og unge ikke trives, og vi skal også tage kvinders sygdomme alvorligt. Respekt skal være udgangspunktet i sundhedsvæsenet.
God trivsel begynder i barndommen
Lang ventetid på psykologhjælp skal ikke være et livsvilkår for unge i mistrivsel. Og børn, der lever med syge forældre, skal ikke glemmes – de har også brug for støtte.

